Reflektioner over turen



Retur til oversigtssiden om turen

Det at drømme, sætte ord på visionerne, se fremad og finde ud af at det er lige det vi allerhelst vil. Det er ganske enkelt FANTASTISK! Det gjorde vi hen over vinteren 2001 og 2002. Egentlig startede det hele med, at vi fik solgt vores Banner 30 - vi havde sat den til salg, men havde ikke specielt travlt med at sælge den. Det skete så alligevel i november 2001. Vi var dengang enige om, at en sæson uden båd var helt OK, så vi lagde vores kræfter i at sætte hus i stand og andre praktiske gøremål.

MEN, da de første solstrejf tittede frem midt i sneen i december kunne vi alligevel ikke helt forestille os en sommer uden båd. Så der kom gang i planlægningen - heldigvis er vi to habile projektledere, så det gik også ret tjep med at få det hele til at flaske sig, og forventningens tanker er som bekendt de bedste. Vi glædede os som små børn til den 16. juni, hvor vi skulle tage flyvet til Athen, og vidste at vi skulle hjem ad vandvejen. Vi havde gjort os mange forestillinger om hvordan turen skulle blive, vi glædede os til at se vores gaster, vi så frem til de mange oplevelser ombord, på vandet og i havne. Ikke mindst glædede vi os til at være i pagt med og afhængige af "Moder natur" - og få smukke og enestående oplevelser.

Alt det gik i opfyldelse, og det var en fantastisk intens 5-ugers oplevelse - den vil altid være i vores sind, og har betydet en ikke ubetydelig forskel i vores hverdag. Når så alt det positive er sagt, så hører også med til historien, at det var utroligt hårdt.

Prøv at forestille dig dig 10 voksne mennesker, der knap nok kender hinanden. De skal opholde sig på små 50 m2 - døgnet rundt, personlig hygiene skal klares med ca. 1 plactik-krus vand, madrationer er afmålte, og der er begrænset udvalg (selv om fantasien var stor). Når du så dertil lægger, at vejret har afgørende indflydelse på komforten ombord - kan du stå - eller skal du klamre dig til slingrehåndtag for at holde balancen? - og ikke mindst gaster der bliver bange, frygter o.s.v. Med denne cocktail af både positive og mere udfordrende oplevelser er der ingen tvivl om, at alle ombord har lært noget om deres egne grænser - både fysisk og psykisk. Det har vi i alle tilfælde.

Faktuelt kan turen meget nemt illustreres ved et før- og efter-billede af Skipper:

Før turen Efter turen i Korsør

Det kan også nævnes at Skipperfrue på de 5 uger tabte ca. 11 til 12 kg! - og det var ikke fordi der ikke var mad nok!

Så alt i alt en ualmindelig begivenhedsrig oplevelse vi aldrig glemmer, men som også har sat sig spor. Igen tvivl om, at visse ting ville blive gjort anderledes hvis  vi skal afsted igen.