Dagbog uge 4 - 7 juli til 13 juli 2002

Hele natten gik vi for maskine – det var blevet vurderet, at der var behov for at få en rolig nat inden vi skulle ud på det store ocean. Vi kører fortsat for maskine – her kl. 8.50 hvor vi har små 6 sm til Lagos på Portugals sydkyst, hvor vi lægger til for at få fyldt vand og dieseltanke inden vi stikker i Atlanten for alvor.

Vi er 5 til 6 timer efter tidsplanen, så vi håber på at få god vind når vi stikker ud, så vi har mulighed for at holde planen. Lige nu tyder det på 10 m/sec Nordenvind – så det bliver som planlagt et ben ud til vinden vender, og så et ben mod England.

Kl. 10.15 kom vi til Lagos, hvor vi skulle tanke op. Der var kø til standerne, så vi lå et godt stykke tid og ventede på at komme til. Vi gik derfra kl. 11.10.

Det lykkedes os næsten at tage livet af den stakkels tankpasser, for Skipper og Ove havde ved forskellige lejligheder registreret, at der var lyde ved skruen.

Og nu havde vi fået Casper ombord – der udover titlen som maskinchef, straks fik tildelt endnu en titel – nemlig dykkerchef.

Resolut trak han i dykkerdragt m.v. og kastede sig ud bag båden imens vi fik tanket – det gav selvfølgelig lidt larm og vandpjaskeri – om tankpasseren troede at han havde fået besøg af en haj – eller ??? vides ikke.

Men Casper fik fangst – der sad faktisk ca. 50 cm tov i skruen!

Så det var jo dejligt, at få det fjernet – gad vide hvor mange kn det giver når vi kører for maskine?

Nu er kl. 13.07, og vi går desværre stadig for motor, og kommer nok til det indtil vi runder pynten – Cabo de sao Vicente – og for alvor er i Atlanterhavet.

Som tidligere lovet, skal vi nok opdatere dagbogen, men der kan gå en uge eller mere inden I hører fra os, da vi nu bevæger os ud over mobiltelefonkontakt.

De næste dagsberetninger er affødt af at "de derhjemme" tilsyneladende savnede os en hel del, og derfor sendte en eftersøgning ud via SOK (Søværnets Operative Komando). Ombord på Blue Line 4 fortsatte livet som hidtil – hvilket vi vender tilbage til lidt senere.

Vi kan godt mærke at vi er kommet ud på det åbne, for det er både koldere og mere overskyet – det er blevet nødvendigt med regn- og sejlertøj - og for nogle op til flere lag tøj.

Sofie og Casper forsøgte sig med at fiske – de dovne fiskere, kalder vi dem – snøren ud, og så til køjs. Der må også være tale om dovne fisk, for de bed i alle tilfælde ikke på.

Jens ´s tur til toilettet endte noget dramatisk idet han slog hovedet, og fik en flænge i hovedbunden – den var heldigvis ikke dyb. Skipper trådte til som førstehjælper – og fik pakket Jens´s hoved ganske nydeligt ind – lidt gaze og en masse plaster til at holde det på plads. Jens var dog med det samme fit for fight.

Vinden tiltog ret kraftigt i løbet af eftermiddagen og aftenen, og der blev forsøgt med at rebe, sætte sejl, tage dem ind – men det var meget svært at holde båden. Det lykkedes at lave lidt varmt mad i kabyssen, og alle fik noget at spise .

Da den første nattevagt startede var der så meget gang i vinden, at Skipper besluttede, at vi blot skulle forsøge at holde den stangen og ride stormen af (det har vel været ca 17 m/sec). Der blev derfor rebet ned på storen og genuaen rullet ind.

Det var en hård tørn for rorsmændene at holde skuden, og på et tidspunkt lå vi blot underdrejede og maskinen var sat som støtte.

Kl. 9.00 blev det besluttet at vende – ud fra de bedste facts som var til rådighed omkring vind og vejr.

Planen er nu at sejle lidt tættere på Portugals kyst end oprindelig planlagt.

Vi satte samtidig genuaen og sejlede for sejl – vores håb er nu at fange noget "rigtig" vind lidt højere oppe ad Portugals kyst. Det lykkedes fint, at finde vind og det gik derudaf.

Der skete store ting I løbet af dagen – Jens fjernede sin vældig kunstfærdige forbinding (som vi ikke har foto af – der nedlagde han forbud), og nu er han så god som ny. Det lykkedes Sofie at fange en fisk – en lille sværdfisk – vel 15 cm lang. Der er endnu ingen, der har ville smide den overbord, så den ligger til soltørring på badeplatformen.

Hovmesteren troede et øjeblik, at vi havde fået drejebord i salonen – vældig fikst for det gjorde det nemmere at komme til i kistebænkene – men det viste sig at være græsk håndværk !! Casper og Axel fandt 5 ud af 6 skruer og satte bordpladen på tværs – godt det blev opdaget inden den tumlede rundt I høj sø. 

Ove opdagede, at vi var ved at miste vores EU-flag, og Skipper gik op for at fastgøre det – ved samme lejlighed tog han en tur videre ud på fordækket – og fandt ud af at vi også havde mistet vores bagbordslanterne!! – det var jo noget rigtig bæ.

Ove ville forsøge at reparere den inden natten, men det eneste han fik ud af det var desværre en skylle! I stedet blev der fikset en lommelygte til med rød plastic (fra en ølpakke – hvad ellers?), så havde vi da en interimistisk bagbordslanterne.

Og så måtte vi konstatere, at vi nu er kommet under ganske andre himmelstrøg – vandtemperaturen er helt nede på ca. 19 grader og det er overskyet. Det betyder, at vi nu har hele salonen fuld af sejlerdragter, gummistøvler og andet egnet dress til sejlads – der ligger til tørre. Der er også blevet efterspørgsel på plaider til at sove med – temperaturen i kahytterne følger jo vandtemperaturen.

Vi kan også godt mærke, at vi nu er gået ind i vores 4. uge ombord – vi er alle lidt matte i sokkerne, og specielt når vi har hårdt vejr tærer det på kræfterne, og omgangstonen kan blive lidt barsk – men stadig har vi et fælles mål, og det holder os oppe – specielt når vi sidder og filosoferer over, hvordan det bliver at gå ind I Brøndby havn med skuden efter 5 uger på vandet.

Desværre døde vinden, og kl. 8.30 måtte vi sætte maskinen til. Så var der straks heftig aktivitet – der blev vasket viskestykker, tørret tøj og sengelinned og ikke mindst repareret.

Skipper og Casper fik I fællesskab fikset bagbords lanterne – med rød plastik fra øl (mærket kan anbefales – er spansk og hedder Cruzcampo) , det var heldigt at det ikke var styrbords lanterne, for vi har ikke Hof eller Tuborg om bord.

Pæren blev renset og det hele fastgjort med Gaffatape – så nu har vi igen en fin lanterne. Der blev også fikset luger så de kan lukkes helt. Casper gik i gang med at kigge på de elektriske installationer – som bl.a. har givet os lidt bøvl med loggen og vindmåleren – en fin ny samlemuffe gik han i gang med. Nu håber vi bare på, at det kommer til at virke, det ville jo være herligt.

Kl. 11.00 satte vi sejl – det ser ud til at vi kan gå rent til vinden. Vinden tog lidt til – vel en 6 til 7 m/sec, og vi fik en perfekt halvvind, og gik præcis nordgående kurs.

Der var nærmest feststemning om bord, da det vel var første gang, at vi for alvor kunne sejle med slæk på skøderne. Så reparationslysten og foretagsomheden vågnede op igen. Der blev forsøgt endnu engang at se på selvstyreren – desværre uden held – men hvad skal vi også med den - med alle de gode rorgængere vi har ombord?

Der blev også luftet sengetøj og i det hele taget livede vejret op på stemningen ombord – der var dog en ting vi synes vi manglede, nemlig solen. Den kiggede kun frem en gang i mellem, men ellers var det nu varmt nok.

Hovmesteren havde været så letsindig, at love en 3 retters menu, da det nu var muligt at stå i pantryet uden at vælte rundt. Så det måtte der jo leves op til – det blev til en lille appetiser – Blue Line salsa dip og franske kartofler, en forret – ananas med tun og hvide asparges, og endelig hovedret karrygryde med ris. Og for at gøre det hele fuldendt blev der serveret en skipperkaffe – hvor den vigtigste ingrediens whiskyen var sponseret af Jens (en tak fra søens folk).

Rolf begyndte at regne på, hvornår vi kunne være fremme i England, og hvis det blev tirsdag den 16. juli inden kl. 23.59.59 – og det vil sige i en radius af 15 sm fra Ramsgate – så ville Rolf give en omgang, blev det efter var det vores andres opgave, at give en omgang.

Axel var i gang med et tankespind om Guines Book of Records – var der mon en rekord for hvor mange gange i træk man sejlede sjælland rundt? Det ville han undersøge når han kom hjem. Og så blev der aftalt en lille konkurrence mellem hold 1 og hold 2, hvor udgangspunktet var hvem, der sejlede skuden i mål til den første "sjælland rundt" – det vil sige 232 sm.

Rolf fortalte også eventyr fra den virkelige verden – bl.a. om at besøge whisky-destillerier i Skotland, og så var det Casper kom med et indslag: Hvad er forskellen på et løg og en sækkepibe? – Man græder ikke når man skærer en sækkepibe i stykker..

Det gik bare derud af ,men kl. 23.21 begyndte lykken med vind og kurs så småt at tage af for denne gang.

 I løbet af natten tog blæsten til til kulingstyrke, og først rullede vi Genuaen ind, og kl. 05.35 måtte vi slå maskinen til for at holde skuden nogenlunde på vandet. Ud over at vinden havde tiltaget i styrke havde den desværre også vendt – hvilket betød at vi hverken kunne holde fart eller kurs, men måtte gå på kryds.

Det lykkedes trods alt at få morgenmad til alle – og Rolfs kommentar inden han gik til køjs, siger en del: "Det har været en røv-syg natsejlads" – og Jens kommenterede: "Ja, det kan du godt skrive…"

Dagens nye vejrudsigt var ikke lige frem opmuntrende – vi blev nødt til at fortsætte på kryds ind til vores næste waypoint – ca.170 sm væk. Så nu håber vi igen på vejrgudernes nåde – for tiden i den anden ende begynder at være snert på.

Det klarede op i løbet af dagen, og det var lunt i solen, men vinden var kold, så rorsmændene havde alle begyndende snue.

Der blev også kigget på elektronik – Casper mente, at han i teorien havde klaret begge kompas, så de lyste – desværre viste det sig ikke at holde helt stik. Vi mødte også en del andre skibe – og som Casper sagde: " Det ligner en hel flok – der er nok en skibsreder i nærheden". Casper er også blevet kendt som den syngende rorsmand ombord – han kan alverdens sømandsviser, og det frisker dejligt op med en sang ombord.

Første gang måtte vi dog lige have snor i Ove for han troede at den "mærkelige lyd" stammede fra noget, der var gået løs på skibet, og han var straks i gang med gaffa-tapen.

I løbet af dagen havde vi en fin krydssejlads – 6 til 6,5 kn – men udfordringen er jo netop at det er på kryds! Optimismen fejler dog ikke noget, og flere tror stadig at Rolf kommer til at give øl i England.

Ellers var der gang i flere aktiviteter – Jens skulle have tørret sokker ( ikke vasket, det er vi kommet over) og havde hængt dem agter – næste gang han kiggede hængte Axels håndklæde og pudebetræk der! Selv om man kunne få tanker, så var det faktisk ikke Axel der havde flyttet Jens´s sokker – det havde vinden – de lå lige så fint på badeplatformen – sammen med de to klemmer som skulle have holdt dem!

Ove var også i gang med udluftning i sin kahyt men tidspunktet var ikke så heldigt valgt – for der stod i samme øjeblik en sø ind over, og så skulle bukser, sko, bluse m.v. til tørre. Sofies optimisme fejlede heller ikke noget – snøren kom igen ud – samme resultat – ingen fisk!

Vi har også her på Atlanterhavet oplevet delfinshows – de har en ganske anden karakter end dem vi så i Middelhavet. Der er langt flere delfiner ad gangen, og så er de meget mindre (og de hedder sikkert også noget andet). Vi har konstateret, at når vi ser en flok måger, så går der ikke ret lang tid før vi har delfinshow omkring båden – det skyldes nok at delfinerne hvirvler småfisk op, som mågerne gerne vil have fat i. Så det er vældig praktisk med disse forvarsler.

Og til Mikkel – vi har ikke set nogle hvaler endnu, og kommer nok heller ikke til det, for nu er vejret nok for koldt for hvaler.

Det også dagen hvor Skipper igen forbød Pernilles badesko i salon og cockpit – de lugter for meget!

Det blev besluttet, at vi skulle have vin i flasker til maden – og det var vi jo ikke kede af – årsagen var, at vi skulle bruge propperne til at lave propper til vaskekummerne med, så vi kunne undgå at få vand ind når det til tider stod op i vasken – det var selvfølgelig Oves idé, og vi skulle bruge masser af gaffa-tape. 

I vores "Sjælland-rundt-konkurrence" rundede vi præcis de 100 sm tættere på næste way-point på et døgn – og det var på trods af det møgvejr vi havde haft om natten, men selvfølgelig ikke godt nok ud fra en overordnet betragtning. Til gengæld hjalp det på humør og motivation.

Vi har nu også prøvet noget af det vi så frem til, og som Rolf havde lovet os: "Bare vent til Atlanten - der er store runde og blide bølger" – nu, kan vi godt give ham ret, for det har været pragtfuld sejlads, og alle så frem til en rolig nat. 

Torsdag den 11. juli 2002

Vi fik en ganske stille og rolig nat for sejl, og dejlig "vuggesejlads" – selv vendingerne var så blide, at de sovende kunne sove trygt og godt videre. Der var fortsat stille og blid sejlads om formiddagen, men desværre var vinden løjet, så vi måtte sætte motoren på som støtte. 

Ove og Casper var i gang med endnu en reparation af bagbords lanterne – i deres visdom havde de fundet ud af at den skulle laves af en øldåse, og de måtte jo så lide den tort at drikke sig igennem de forskellige mærker for at finde de helt rigtige materialer. Det lykkedes at få fremstillet en vældig fin interimistisk lanterne – og så virker den tilmed.

Der blev også kigget på kompassene igen – desværre var pæren sprunget i det ene. Hovmesteren nåede også at give pantryet en omgang, samtidig med at der kom gang i bagerafdelingen igen.

Rolf havde fundet den ultimative kombinationsløsning for en god søvn under frivagt – sokkerne blev brugt som tætning i lugen – det holdt dels lyset ude, og dels gav det Rolf "hammeren" langt ind i søvnen (gad vide hvornår de sokker blev vasket sidst?).

Det var også en fantastisk oplevelse at Pernilles kamera blev fundet – efter en uge – det lå under gummibåden. Det var en anelse fugtigt, men batterier ud, lidt filen, lidt tørring i solen – og så var det klar til brug.

Kl. 15.00 kunne vi igen nøjes med at køre for sejl – det var helt perfekt – 6 til 7 kn og på ret direkte nordlig kurs. Så blev der ellers ædt sømil. Æren blev tilskrevet Axel og hans "storvildtjæger hat", og i den anledning spurgte Rolf Axel om han havde været i Kenya. Axel replicerede "Nej, jeg har været i Bilka". Axels outfit har i øvrigt den virkning at han nu er solbrændt "på tværs" i den underste del af ansigtet.

Fra køkkenet blev der serveret salat, bagte kartofler og ristede pølser – det vakte jubel hos mandskabet.

Der gik vældig konkurrence i hvilket af holdene, der kunne passere det sidste way-point inden vi for alvor gik ud i Biscayen – det endte med at blive hold to, som kl. 02.59 nåede way-pointet. Her til morgen kunne vi andre i logbogen læse: " Rolf førte skibet sikkert rundt om Cap Finisterre". Ud over bedriften med at nå way-pointet havde holdet også "fornøjelsen" af en ordentlig regnskylle – om ikke andet blev skibet spulet lidt.

Det varede dog ikke længe før de blev purret – ved bagbords side havde Sofie set nogle kæmpe "springvand". Og der kom flere, og de nærmede sig båden ...... 

Jo, det var rigtigt! – vi så hvaler, men hvilke ved vi ikke. Der var to – og hold fast hvor var de store. De kom tættere og tættere på (var vel en bådslængde til bagbord), og vi fik alle et godt glimt af dem – på den anden side ville vi jo nødig være med til at lave uorden i naturens orden, så vi startede motoren for at hvalerne ikke skulle blive skilt ad p.g.a. os (og måske også fordi vi trods alt syntes at deres størrelse var skræmmende) – og så forsvandt de. Så kom vi alligevel til at se hvaler – Mikkel. 

Det så ud til at det skulle blive rigtig godt tåget, men heldigvis nåede det kun at blive til dis. Nu venter og håber vi på, at det klarer op, og at vi får solen at se. Vinden er for så vidt OK – den kommer bare ikke fra helt rigtig retning – men stærkt går det!

Desværre løjede vinden, og i løbet af eftermiddagen og aftenen måtte vi køre for maskine. Det havde til gengæld den fordel at det klarede op og vi fik lækkert solskinsvejr og varme. Der gik sport i, at nu skulle vi have den fisk til aften, så Caspers heavye fiskeudstyr blev fundet frem og Jens sad to stive timer og hev i snøren. Det kraftige udstyr var præcis lige så godt som det vi tidligere havde brugt – ingen fangst!

Hovmesteren måtte således igen finde på til aftensmaden – og da vi kørte for motor var der gang i kreativitet og projekter. Det blev til pizza med salat – og minsandten om ikke, der blev sagt "himmelsk" om middagen.

Axel bidrog til feststemningen ved at lave en lille dessert – han havde hjemmefra (også fra Bilka) fået en popcorns-anordning, der gjorde at vi kunne nyde ca. 15 varme popcorn hver! Igen i løbet af eftermiddagen havde vi optræden af hvaler, og i skumringen så vi det helt store delfinshow.

Det er ved måltiderne efterhånden blevet en tradition at høre om alle de spændende drømme vi hver især har – specielt Sofie og Rolf bidrager med nogle fantastisk farverige oplevelser og fortællinger. Så på den måde har vi fået vores egen historiefortællertradition om bord. 

En anden ting som også sker hyppigere og hyppigere er at ting bliver væk – og det er jo egentlig utroligt når vi tænker på, hvor lidt plads vi egentlig har til rådighed. Men det er også lykkedes os at finde det hele igen (så vidt vides).

Og så har vi helt glemt at rapportere et helt andet fænomen, som vi oplever ombord. Det er faktisk ganske enestående – det er Morild – om aftenen/natten når vi bruger toilet eller håndvask kan vi være heldige, at få en sidegevinst i form af et lille lysshow når vi bruger vandet. Morilden lyser ganske enkelt op som små stjerneskud – et fantastisk syn.

Da vi nu har været uden fast grund under fødderne siden Estepona – det vil sige i 8 døgn, og kan se frem til at være på søen i endnu mindst 4 til 6 døgn inden vi når Ramsgate eller hvor vi nu lander, så er der begyndt at blive fundet bøger frem – og hvad læses der om – jo selvfølgelig – langturssejlads. Vi er vist også nået dertil, at vi faktisk føler os som langturssejlere, selv om vi kun har tilbagelagt i alt godt 2.500 sømil siden vi forlod Athen.

Det var trist og koldt og småregn i vejret, men det afholdt ikke reparationsholdet fra at rense luftfilter, finde forvarmeren til motoren – som (selvfølgelig – græske forhold) ikke var sluttet til – projektet blev foreløbig udsat. Tænke videre over lanterne konstruktioner – vanddunke og mayonnaisetuber indgår nu som vigtige bestanddele.

Ellers var det bare another formiddag ombord dog således at det grå blev sat lidt i baggrunden af 2 stk. nybagte franskbrød og lidt hvalshow til ære for vagthold nr. 2.

Der er ingen tvivl om, at vejret påvirker humøret ombord – de sidste dage har det været en rigtig trist omgang – det ligner nærmest dansk sommer, men heldigvis er der så mange "humørbomber" om bord, så vi alligevel kan holde fanen højt og målet for øje. Specielt det sidste – målet – gør at der hele tiden er noget at konkurrere om de to vagthold i mellem. I dag nåede vi således 190 sm gennem Biscayen – det vil sige halvvejs ! – det er en lækker følelse, og ingen tvivl om at alle ønsker en tur med fast grund under fødderne. De mest udbredte small-talk emner er – de 4 B-er - brusebad, bøffer, bearnaisesauce, blødkogte æg og lignende fuldstændig uopnåelige ting.

I takt med udviklingen på de to vagthold, har der også udviklet sig et ganske specielt tøjarrangement – vi har et par flotte hvide strikkede handsker med turkis plastic-dutter (suger sig til rattet), og at bære dem på sine hænder giver en ganske særlig status. Det betyder nemlig, at dels kan man få varme hænder, dels at man er i gang med en meget vigtig rorgængertjans. Hvor mange hænder disse handsker besøger i løbet af et døgn tør jeg ikke gætte på. Varme fleecetrøjer går også på omgang – og også på tværs af vagtholdende, der er ikke noget med unfair konkurrence!

Specielt Casper har haft visse udfordringer med beklædning – da han havde pakket det mest nødvendige værktøj til turen og til at servicere maskinen, var der stort set ikke plads til tøj. Derfor måtte han også i gang med at vaske sit ene par sokker – men at tørre dem i dis og tåge er en anden sag.

Og så har vi den løbende debat mellem de, der vil sejle båden som en kapsejlere, og de der vil sejle som langturssejlere. Det giver mulighed for mange udvekslinger af synspunkter og ikke mindst basis for en enkelt eller to sarkastiske eller ironiske bemærkninger. 

Skipper havde tilbudt at stå for aftensmaden – en rigtig gang skippergryde, godt bistået af Sofie blev den til, og der blev spist op! Det smagte herligt, og lagde en god og solid bund.

Vagthold nr. 1 konstruerede kopholdere til rorsmandspladsen – materialerne: vanddunke, strips og gaffa-tape. Årsagen til konstruktionen var, at stort set hele hold 1 har måttet lide den tort, at deres kopper under strabadserne er blevet hankeløse, og de nye kopholdere passer præcis til den slags kopper.

Problemet var bare, at sådan så hold 2 ikke på det – de havde ikke fundet ud af at de skulle slå hanken af kopperne for at få dem til at passe – nej, de molesterede blot kopholderne så der kunne blive plads til hankene! 

Vinden holdt stort set hele dagen, og der blev tilbagelagt nogle sømil, desværre løjede den hen under aften og kl. 00.12 måtte motoren i gang. Vi fortsatte for motor hele natten igennem.

Tilbage til toppen