Dagbog uge 1- 16 juni til 22 juni 2002

Retur til oversigtssiden om turen

Dette er en stort set ordret kopi af Blue Line 4´s oprindelige dagbog fra turen, den er dog blevet præciseret og gjort mere læsevenlig, ligesom alle positionsangivelser er taget ud af teksten. Disse kan ses i et separat bilag – positionsoversigt.

Kaptajnen og fruen er vel ankommet til Athen.
Tingene er ved at være installeret, og vi er så småt klar til at modtage gasterne.

Grækerne driller selvfølgelig igen. Meget er ikke klart. Inspektion fra myndigheder er IKKE på plads og gøres "nok" mandag.

Men ellers et fedt skiw der trænger til at komme ud på vandet.

Hele besætningen var samlet mandag den 17. juni kl. ca. 17.30 – humøret og forventningerne var høje!! Vi skulle "bare lige" have ordnet et par formaliteter med de græske myndigheder og sælgerne, og have udskiftet loggen og batterierne.
Skipper og frue har tidligere i forløbet oparbejdet en vis erfaring i hvordan det græske system – eller måske mangel på samme fungerer, så vi fandt alle posen med tålmodighed frem. Planen var afgang tirsdag kl. 8.00 – men vi kunne godt se, at den ikke kom til at holde. Modsat var der efterhånden godt tryk på arbejdet fra vores Broker, Augusus – vi oplevede en service og opfølgning uden lige.

I øvrigt blev dagen brugt på at proviantere – både mad, drikke m.v., men også diverse småting og stumper til båden, bl.a. redningsveste og nødraketter, som jo skal være ombord. Det gik fint, men det var en hård og varm omgang for os nordboere, som netop var landet med flyet.

Tirsdag morgen sad en hel delegation – 4 grækere klar i den lokale taverna, og så måtte "Mr. Rune" trave sine modige skridt frem og tilbage – og kl. 13.30 om eftermiddagen var alle formaliteter på plads!!! Der blev skålet ombord!

Nu manglede vi kun log og batterier – de havde lovet os at de kom kl. 16.00, så vi havde opgivet at komme af sted før onsdag morgen.

Men pludselig kørte en kortege på to vogne op på kajen og bum,bum så var der skiftet log ( vi fik en spritny), og der blev båret batterier ned – og op, og væk var bilerne......... Så var det at "Mr. Runes" tillærte græske side viste sig – og åbenbarede sig for hele besætningen.

Han åbnede nemlig til batterierne og konstaterede, at de kun havde skiftet ét – de nye batterier var de slæbt af med igen !!!!

Så blev der telefoneret, og sagt ord, som vi ikke kan gengive her, da vi ved at der også er børn der læser vores side - men det virkede!!! De kom sgu tilbage – installerede 3 spritnye batterier, og vi lov at beholde de gamle som reserve!

"Er der nogen, de kunne tænke sig at sejle" – lød det fra Skipper i salonen– enstemmigt blev sagt "JA", og så gik det af sted – væk fra f...... Athen!

Alle mand klar? – der var en sand invasion af folk med kopper, løsdele og andet som skulle stuves af vejen, for væk skulle vi – og stærkt gik det.

Vi lagde fra kl. 17.05, og sejlede for sejl de første 3 timer – vi loggede på de gode tider op til 7,9 kn, og for næsten ingen vind – det var helt perfekt, og stemningen om bord var straks steget adskillige grader.

Ved 20-tiden løjede vinden, og maskinen måtte på. Vi ville holde på, og kaste anker umiddelbart før Korinth-kanalen.

Ove tændte VHF-en og fandt ud af at de strejkede i kanalen – skibe kunne komme igennem på torsdag fra kl. 8.00!!! – Perfekt lige det vi havde ventet – de Grækere, de Grækere......

Oves blide nordlige temperament må have haft sin indflydelse – det lykkedes ham i alle tilfælde at få en aftale, så vi kunne komme igennem når vi nåede frem – puha..

Nu var der kun én ting at gøre – holde på!

Vi lagde til ved indsejlingen til Korinth-kanalen præcist kl. 0.00 mellem tirsdag og onsdag – prisen for sådan en "slæde" – 125E!! For 6 km! – men det var opløftende, at det trods altvvar billigere end forventet.

Da vi sejlede ind i kanalen fik tonen ombord en ganske anden klang end det vi havde hørt tidligere på dagen på en kaj i Athen : Nøøøjjjj, smuk, fantastisk, utroligt, hvor mange grækere er der mon gået til at bygge??, hooojjj - vi tog billeder og filmede – men om vi har andet end mørke vil tiden vise.

På trods af "græske forhindringer" – lidt store sten bagbords og 40 cm vand – fik skipper med god hjælp fra gasterne på fordækket – styret forbi, og så var det med at finde et sted for natten. Vi skal lige vænne os til at skuden stikker lidt dybere, end vi er vant til, så Korinth Marina duede ikke 1,80 m – vi tog industrihavnen – lagde os langskibs, fik lidt natmad og skålede på jomfrurejsens veloverståede 1. kapitel.

Kl. 2.30 var der ro for natten – det varede dog ikke så længe – kl. 6.00 kom en græker på knallert og med gul hjelm, og fortalte os venligt men bestemt, at kl. 7.00 skulle der lægge en stor tanker til.

Skippers beslutning var klar – den kunne vi ikke tåle at have på siden – så alle mand blev purret. Vi fortsatte for motor efter ruten.

Skipper med god hjælp fra Rolf fik sat vagthold – andre kunne finde de mere jordnære fornødenheder frem – nemlig toiletpapir...

Vi kører 2 hold med 6 timers skift;
Hold 1: Ove, Sofie, Stig og Pernille
Hold 2: Jens, Rolf, Birgit og Steen

Skipper træder til hvor det bliver nødvendigt, og er ude af vagtplanen – bib,bib – der kom lige en dugfrisk melding i ørebollesneglen 9.12 – vores første delfinshow er netop slut, så besætningen må igen tilbage til de mere trælse opgaver, hvor kom jeg fra? - nå jo vagthold, og de kører:
Fra 8.00 til 14.00, fra 14.00 til 20.00, fra 20.00 til 02.00 og fra 02.00 til 8.00 – fælles spisninger kl. 8.00 og 20.00.

Alt vel ombord – og vi har nu sat kursen på vej fra Græsk område direkte på Messina, Sicilien, Italien til en omgang seriøs langturs og natsejlads, – vi ønsker jer det bedste derhjemme, og kan forstå, at I har det næsten (og kun næsten) lige så varmt som os.

Ombord har vi Stigs fantastiske kikkert – efter Stigs udsagn måtte der have været oliven på træerne for han kunne se stenene ligge inde på bredden!

For de som er mindre nautisk begavede gav Ove opskriften på hvordan man bedømmer afstand – når man kan se de smukke kvinder på stranden er der 6 sømil ind! – det er jo rart at vide!

Det var også dagen, hvor vi skulle bage noget brød, for det havde vi ikke tid til at proviantere i går inden vores pludselige afgang fra Athen. Og her kommer så opskriften på rugbrødsblanding: En hel masse "yp" – ved fælles hjælp og en turistguide lykkedes det at oversætte yp til gram og så gik det straks lettere at gætte sig resten – brødene er rigtig fantastisk lækre.

Hold 1 fik lige nøjagtig mulighed for at sætte sejlene – de kom op 13.20, og vi sejler endnu kl. 19.15 for sejl ! Farten har været lidt varierende – fra ren badehastighed 2 kn og op til godt 7 kn – her på "godnat-prutten". Nu er der igen gang i pantryet – aftensmaden er under forberedelse – det er noget med ris og en række dåser – og duften er fortryllende...

Det var en fortryllende aftensmad vi fik – og vi har nu besluttet, at vi laver "Blue Line 4" ´s gourmetkogebog – de første opskrifter bliver forfattet lidt senere på dagen.

Efter aftensmaden var der vagtskifte igen – første opgave, der stod lige for var opvask, og ellers skulle det bare være der ud af stille og roligt og for sejl – ca. 4-6 kn.

Pludselig lød det: "3,0; 2,5; 2,4; 2;3..." – det var Jens der havde øje på dybdemåleren, så kom kaptajnens græske temperament pludselig op i ham igen –" hårdt til styrbord" – efter 2 sekunder viste dybdemåleren over 60 meter – så den nye log vi fik monteret i Athen lige inden afgang viste sig at have visse svagheder!!!!

Alt åndede igen fred og ro, og natholdet havde fået adrenalinkicket til at klare den første del af hundevagten.

Hold 2 forsøgte at få fisk i garnet – men det lykkedes ikke helt på den måde de var i færd med at gøre det – nemlig at tage hele garnet – så vi måtte undvære fisk i denne omgang.

Så var der igen samling kl. 8.00 hvor begge hold spiste morgenmad – og der var sørget for delfin-show som underholdning – perfekt. Hvad mere kan vi forlange? 35 grader, ingen vind – jo det kunne vi godt forlange! – den mangler vi faktisk både til at drive os frem og til at køle os en anelse af – for det er godt nok varmt!!!

Vi fik også lagt Skipper til køjs (det var vel stort set først gang siden vi lagde fra i Athen!) og Ove har lovet at vende ham hver 4. time så han ikke får liggesår! – gad vide om han kan ligge stille så længe??

Ellers var der almindelige badestemningsferie om bord. Kl. er nu 11.30, og vores hjemmebageri skal i gang igen.

Der begyndte så småt at komme liv i alle igen efter et par velfortjente timers søvn, og de havde virkelig gjort sin gavn – humøret og arbejdsiveren var høj. Der blev badet fra badeplatformen – pøsen ud, skylle og shampo i, pøsen ud, skylle efter, og så til sidst skylle efter i saltvand.

Der blev også gået til den med tøjvask og nogle var i gang med at smøre storsejls fald og blokke så vi nemmere kunne sætte og hale sejl ned.

Fra spindeside er der udtrykt en del forundring over værktøjets beskaffenhed – ombord kan d´herrer klare sig med en tandstik fra Netto, hjemme kræver samme operation mindst ét stykke værktøj til 2.000,- fra Silvan.

Vi fik også det helt store fiske show – delfinerne sprang igen omkring båden, og en enkelt var nysgerrig nok til at komme helt hen til os og "kigge op".

Pludselig var vi midt i en stime makrel – hold fest hvor er de flotte – skinnende blå. Så kom der gang i ur-instinkterne – mad, mad, MAD – linerne blev fundet frem og lidt madding i form af tørre brødskorper og en skive spegepølse blev ofret på projektet. Der blev også fremstillet blink af plasticposer og stanniol. Så alt var forberedt fra vores side – men makrellerne var nu nærmest ligeglade – en enkelt var oppe og snuse til Stigs snøre, men det var hvad det blev til. Selv om vi ikke fik klaret aftensmaden, så fik vi et show uden sidestykke. Makrellerne havde nemlig fået følgeskab af deres fætre – tunene og lidt senere kom der 7 torsk forbi – det var i alle tilfælde hvad Ove mente.

Kl. 13.45 stoppede vi maskinen og så var det badetid, der var efterhånden også en lugt af rigtige mennesker – så vi blev skyllet i det blå ocean. Temperaturmåleren viste 30 grader, da vi hoppede i – og hvor var det lækkert. Samtidig kan vi også prale af at vi får rigtig middelhavssalt til maden.

Vi skiftede vagthold, og maskinen måtte klare skærene igen.

I går fandt vi også ud af at vi havde lidt behov for teknisk bistand – og det blev varslet via SMS hjem til vores maskinmester Casper, der stiger ombord i Gibraltar – vi havde svar tilbage inden for vældig kort tid – det er jo utroligt hvad teknik kan gøre...

Så kom, der gang i frokostspiseriet – og alt åndede fred og idyl.

Vi fik igen sat sejl i løbet af eftermiddagen, da der kom lidt vind – det var bare lidt bøvlet, at vinden kom fra de forkerte retninger. Vi sejlede stærkt, men i realiteten blot frem og tilbage.

Steen skulle lige sikre et af skøderne med et otte-tals knop, men det blev efter Oves overbevisning kun til et FIRTALSKNOB. Det blev dog umiddelbart efter fordoblet og godkendt som et otte-tal.

Igen blev der fra køkkenholdets side kræset om os – de har ganske enkelt en fantastisk fantasi, hvad madlavning angår. I dag havde de også fået lavet så meget mad at der faktisk var for meget – følg i øvrigt vores opskrifter i kogebogen.

Vi hørte også nyt hjemmefra under middagen – Ove havde en kortbølgeradio med som sendte de berømte hilsner til "søens folk" – det var herligt at høre lidt om problemerne der hjemme, når vores største problemer er, hvornår vi skal hoppe i det 30 grader varme vand for at bade.

Vi har alle undret os over, at vi har farvandet fuldstændig for os selv – vi har ganske enkelt ikke set andre, og det midt i højsæsonen?? – og så kl. 01.30 kom den lige så svagt i horisonten – vi kunne se en rød og en hvid lanterne, og pludselig siger Stig – der er også en grøn – vi lå altså på samme linie. Ove besluttede at tænde VHF-en og i samme sekund blev han kaldt af det andet skib, og det blev aftalt, at vi passerede rød mod rød. Ja, det var så nattens mest ophidsende oplevelse.Oplevelsen gav også mulighed for en alternativ vækkefacon af vagtholdet som skulle tiltræde kl. 02.00 – den passende båd efterlod nemlig en kraftig hækbølge som ramte os, og for første gang følte vi at var på vandet!

Senere på natten blev stjernekiggeriet krydret med delfinshow fra en enlig delfin – og det er en ganske fortryllende oplevelse at se stjernehimlen på hel sort baggrund – vi kunne se at mælkevejen strakte sig i fuld bue over hele himlen, som en kæmpe romersk hvælving – synd I ikke er med.

Der var også et kortvarigt men kraftigt skybrud i løbet af natten – kaptajn Madsen fik ét dryp, og Jens var den heldige modtager af to dryp! – møj-irriterende at vi ikke kan tørre vasketøj! (det skyldes nu nok mere den generelt høje luftfugtighed).

Kl. 08.00 var der morgenmad og vagtskifte – morgenbuffeen var udvidet kraftigt – der var havregryn med mælk – selvfølgelig ud over det sædvanlige gode Blue Line 4 brød bagt ud af græske "YP" (her ombord er det blevet en stående joke). Vores største udfordring lige nu er faktisk at den ene termokande vi nåede at købe i Athen styrtede på dørken, så derfor har vi ingen, og er gået på Nescafé.

Kl. 11.54. Vi har kørt små to timer for motor – vi forventer at ankomme til Messina Lørdag inden middag.

Forudsigelserne om at nå Messina kom ikke til at holde – vi har kun haft ganske svage vinde og har måttet køre for motor en del af tiden. Samtidig er der jo en del sejlere om bord, som har den holdning, at en sejlbåd sejler for SEJL, og det gør vi så.

Vi nåede også at få lidt fart i skuden – desværre kunne vi så ikke helt holde kursen, så det betyder, at skipper har besluttet, at vi alene går forbi Messina og finder en flydende tankø. Her skal vi tanke diesel og vand for derefter at fortsætte til Sardinien – hvor vi forventer at tage den sønden om, og lægge til i Gagilari – forventeligt inden for 4 døgn, dvs. tirsdag.

Ellers har dagen i dag været en oplevelse af de større – vi har mødt ikke mindre end 5 andre fartøjer – og for de af os som netop har taget diverse nautiske beviser var der en lanterne føring, der satte vores lærdom på prøve...vi måtte ty til bøgerne.

Det var et skib i fart uden kommando – hmmm – kan man virkelig det? Lægge sig, og lade skuden klare sig selv? Så skulle fanden da stå i at være oppe hele natten og holde udkig! – nå men det fortsætter vi nok med, da vi gerne vil have båden og os selv hjem hele.

Delfiner eller springfiduser, som Pernille har døbt dem, er ved at blive lidt en vane, også dem har vi også set en del af i dag. Selv en flyvemaskine fandt vej hen over os.

Vores fiskeprojekt går vældig godt – kreativiteten udfolder sig . I dag var det Jens der producerede blik – hariboposer og gaffatape. De blev rost af alle ombord, men fiskene var fløjtende ligeglade, så vi venter stadig på vores første fiskemiddag. Det var også dagen, hvor skipper optrådte med sit lille trick – en tøjklemme på øret og så rokkede han derudaf med ørerne til stor moro for besætningen.

Ove havde fuld gang i sine fortællinger – udover kogebogen – kunne vi nok overveje at udgive Oves historier i et særskilt bind, problemet er bare, at der kommer så mange, og de er ikke til at huske... Vi vil i et senere nummer forsøge at bringe udvalgte udpluk.

Maden var igen fortrinlig, og på grund af omlægning af ruten vil den kommende tid stille om end endnu større krav til vores kokkes kreativitet – hvor den ene har mærket sin kop "Le chef" . Vi får højest sandsynlig ikke mulighed for at proviantere, så vi må klare os med kistebænken, hvilket jo indtil videre er gået fortrinligt.

Kl. 13.17: Meget svag vind ved indsejlingen til Messina strædet.

Det viste sig senere at "vindene" skulle gå højt – vi så Messina havn og glædede os til at få tanket op – men de var absolut ikke spor gæstfrie og vi blev verfet ud af havnen med det samme, og de fortalte os, at der ikke var nogen tankbro – det var bare videre. Skipper traf beslutning om, at vi sejldede lags kysten, og måske kunne vi nå Palermo – vi vidste ikke helt hvor meget brændstof vi havde ombord. Men det skal ikke være nogen hemmlighed, at besætningen godt kunne have trængt til at få fast grund under fødderne, men sådan blev det altså ikke! – de ville ganske enkelt ikke have os, og det er jo ingen skam at sejle videre når man bliver smidt ud.

Tilbage til toppen